Livet her

Mange børn på Brønderslev Marked

Mandag var 450 børn fra dagplejer og børnehaver med i børneoptog gennem byen - på markedspladsen var der is, tivoliture og musik

03. september 2019 kl. 12:24

BRØNDERSLEV: Mandag var sidste dag på Brønderslev Marked, og her blev dagen indledt med et børneoptog fra Banegårdspladsen med byens dagplejere og børnehaver.

- Der var cirka 450 børn plus dagplejere, forældre og pædagoger med i optoget, så det giver jo langt over 500. Som sædvanlig gik de i samlet optog, og folk stod og kiggede, beretter Michael Wittrup, der oplever, at folk er glade for den tradition, som også indebærer is og gratis tivoliture på markedspladsen samt musikalsk underholdning.

Mandag aften fyldte Kandis det store telt, sådan er traditionen, og også i år var der godt fyldt op både langs bordene og på dansegulvet.

- Der var simpelt hen gang i den, konstaterer Michael Wittrup.

Klokken 22 mandag aften blev de fire markedsdage sluttet af med et festfyrværkeri på det gamle stadion, hvor der også var mange folk, der så på.

Annonceret indhold

Nyeste