Livet her

Løb i regn og blæst

For første gang stod Loop Fitness Brønderslev bag fem kilometers motionsløb

25. september 2018 kl. 11:30

BRØNDERSLEV: Loop Fitness Brønderslev afholdte lørdag 22. september deres første motionsløb, og interessen var ifølge arrangørerne stor.

- Vi havde lyst til at lave et stort løbeevent, og alle sejl var sat. Der var afmærket en fem kilometers rute, og man kunne selv bestemme om man ville løbe eller gå ruten, oplyser Loop Fitness.

Bag løbet var daglig leder Rikke Hedegaard og instruktør Kamilla Munkholt Jensen, der også sørgede for fælles opvarmning før løbet.

- Efter en tur, som bød på regn, blæst og sol fik alle deltagere en medalje, og der blev trukket lod om præmier på startnumrene. På trods af det ustadige vejr var fremmødet stort, og løbets yngste deltager var kun 2 uger gammel, som deltog sovende i den lune og varme barnevogn, mens mor kæmpede mod regnen. Vi er glade og tilfredse med dagen, og vi har lovet, at vi arrangerer løb igen i Loop Fitness, skriver leder Rikke Hedegaard.

Annonceret indhold

Nyeste