LandboNord har købt Velas Nordland. Arkivfoto: Henrik Louis
Livet her

LandboNord har købt Velas Nordland

13. august 2021 kl. 14:00

LandboNord køber revisionskontoret Velas Nordland, der har til huse i Østervrå. Derfor vil de nu ni tidligere ansatte i Velas Nordland skifte kontoret i Østervrå ud med LandboNords hovedsæde i Brønderslev.

Det oplyser LandboNord i en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at den korte afstand og Velas Nordlands spændende kunder samt kontorets dygtige medarbejdere var nogle af årsagerne til, at ejerskiftet var attraktivt for adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

- Vi glæder os til at byde nye kunder og medarbejdere velkommen i LandboNord, og vi vil lægge os i selen for at gøre overgangen så smidig som muligt. LandboNord er grundlagt og har solide rødder i

Nordjylland, hvor vi er stærkt til stede med en række stærke fagrådgivninger, oplyserer Uffe Bertelsen.

LandboNord er klar til at byde velkommen.

- For vores nye kunder vil meget blive som før, herunder at kunderne vil blive betjent af de medarbejdere, de kender fra Velas Nordland. I LandboNord vil kunderne også kunne mærke, at vi gennem flere år har investeret i den nyeste teknologi og flere digitale løsninger, som styrker kundernes indsigt i deres virksomhed og forenkler arbejdet med regnskab og bogholderi. Det skal simpelthen være let, siger Uffe Bertelsen.

Annonceret indhold

Nyeste