Arkivfoto: Grete Dahl
Livet her

Læseklub på biblioteket

Ti læsere søges til gruppe, der skal være med til at diskutere nominerede bøger

28. september 2018 kl. 16:54

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bibliotek deltager i DR Romanprisen 2019, hvor der skal findes tre finalister ud af seks nominerede, og til det skal de bruge læsere her i Brønderslev Kommune.

Det oplyser Brønderslev Bibliotek i en pressemeddelelse.

Interesserede skal kunne mødes i læseklubben i perioden fra december til maj for at læse og diskutere de nominerede bøger.

Det vil finde sted Brønderslev Bibliotek seks mandage fra kl. 16-18.

De første tre bøger i læseklubben er blevet udvalgt, og det drejer sig om "Bådens navn" AF Kim Fupz Aakesson, "De" af Helle Helle og "Guds bedste børn" af Morten Pape.

Det er ikke en forudsætning, at man har læst meget eller har kendskab til litteratur for at deltage. Der bliver plads til ti personer i gruppen.

DR Romanprisen finder sted hvert år, hvor man kårer årets bedste danske roman.

Annonceret indhold

Nyeste