Kunstnerkollektiv flytter ind på Hovedgården

Nu kommer der igen liv i de smukke bygninger på Dronninglund Hovedgård. Seks kunstnere har lejet sig ind i bygningerne langs Slotsgade. Her vil de lave et kunstnerkollektiv. En af dem, der allerede så småt er flyttet ind, er Bent Christensen.

- Jeg vil nu ikke kalde mig keramiker, for jeg er kongelig privilegeret murersvend og murermester, og det har jeg levet af hele livet, fortæller han, mens han er godt i gang med at indrette sit værksted i den lange længe.

- Jeg har altid gået og lavet lidt ved siden af, men de kreative sider er der jo ikke rigtig tid til, når man er selvstændig. For en 6-7 år siden begyndte jeg at arbejde med ler og har så arbejdet hos keramiker Dorthe Visby på hendes værksted, og hun har lært mig en masse. På den måde er jeg på min egen lille hobbyagtige måde kommet i gang, og det har jeg tænkt mig at drive helt ud i tovene. Så det er forholdsvis nyt, men nu bruger jeg al min tid på det, fortæller han, der sammen med sin kone boede lidt nord for Brønderslev. Huset er nu solgt, og parret er flyttet ind på Slottet i det bofællesskab, der er ved at blive etableret der.

Kunstnerkollektiv

Det nye kollektiv kommer til at bestå af seks personer, der sammen lejer sig ind i hovedgårdens bygning ud mod Slotsgade. Bent Christensen er den første, der er flyttet ind, men lidt efter lidt kommer de fem andre.

- Vi er et kollektiv, så vi skal blive enige om, hvordan det her skal komme til at fungere. Vi kender endnu ikke så meget til hinanden, men i de måneder, vi har brugt på at planlægge det her, er vi bare blevet bonkammerater. Vi har de samme interesser og snakker om de samme ting. De fleste af os tilhører 68-generationen, så vi har prøvet at lave et kollektiv før, og vi har prøvet at være sammen med mange mennesker før. Det kan godt være, vi har vores særheder, men vi har været med i den leg før, siger han.

Ud over Bent Christensen kommer kollektivet bl.a. til at bestå af endnu en keramiker og en pige, der maler.

- Hun får en lille plads her i bygningen og får desuden et atelier på Slottet i det lokale, der tidligere fungerede som reception. Det er virkelig et godt lokale med fint lys. Desuden kommer der en pige, der laver blomstermedicin og skriver. Hun får også en have, så hun starter næste år med højbede og vil lave urtemedicin. Det er meget sjovt, for stedet er jo et gammelt nonnekloster, hvor man i gamle dage har dyrket lægeurter. Hun ved noget om det. Hun har bl.a. rejst rundt til klostre i Frankrig for at finde ud af, hvad det var for medicin, man lavede til lægestanden dengang, oplyser Bent Christensen.

Ud på det dybe vand

For Bent Christensens vedkommende er det ikke første gang, han prøver noget nyt og lægger sit liv om.

- Det har jeg gjort hele mit liv. Jeg har boet otte år i Australien. Her byggede jeg bl.a. et hus til en ven. Det blev bygget af kampesten. Det tog mig to år at bygge det hus på 130 kvm, og der er ingen i Australien, der har set den type byggeri før. Jeg har også bygget et hus i Portugal og i det hele taget lavet meget forskelligt. De sidste fire år har vi drevet bed & breakfast på vores ejendom. Jeg synes, det er spændende at starte noget nyt. Jeg er 67 år og folkepensionist. men jeg skal stadig begrænse mig selv lidt for ikke at brænde det hele af på én gang, siger han, der nu skal falde til i Dronninglund, som han ikke kender så godt.

Ikke den store begejstring

- Første gang, jeg var i Dronninglund, går vel 50 år tilbage, og da syntes jeg, byen var en lille flække. Mange år senere kom jeg så med i et projekt med bæredygtighed, og da var jeg til et møde i Dronninglund, hvor jeg hørte, at lokalet her var tomt. Jeg fik af datteren på slottet at vide, at man var ved at tænke på at starte et kollektiv. Så spidsede jeg ører og tog hjem til min kone og drøftede det. Vi havde to dage til at beslutte os, men vi var ikke i tvivl. Vi var nødt til at takke ja, for vi får aldrig en sådan mulighed igen. Vi har ikke boet her så længe, men vi har bestemt ikke fortrudt, fastslår han.

Et nyt liv i nye rammer

På spørgsmålet om, hvorvidt det giver noget rent kunstnerisk at bryde op og starte på en frisk i nye rammer, svarer han uden tøven:

- Ja, det er jeg sikker på. Bare den udsigt, jeg har her, gør noget ved mig. Jeg sidder tit og kigger på Nonnesøen lige uden for værkstedet. Det er fantastisk. Jeg har lavet en del skitser og tegninger med noget af det, jeg vil lave, og her er inspirationen kommet fra omgivelserne. Jeg kalder mig ikke professionel keramiker. Det er op til andre at vurdere mit niveau. Jeg er pensionist og tænker ikke meget i penge. Hvis jeg bare får til huslejen og driften, så er alt godt, understreger han og fortsætter:

- Jeg elsker at lave raku. Det er så uforudsigeligt og umuligt helt at styre. Det er en helt speciel proces, hvor man brænder tingene ved 1.000 grader, tager dem ud og putter dem ned i en tønde med savsmuld eller avispapir. Så sker der en afbrænding, og lægger man et låg på, så ilten reduceres, dannes der alle mulige nuancer. Det er umuligt at styre og et lotteri hver gang. Det er så spændende, siger han, der netop er flyttet ind på Slottet sammen med sin kone.

- Vi er først lige flyttet ind på Slottet, men vi elsker det allerede. Vi har vores egen lille lejlighed med badeværelse, og så benytter vi det fælles køkken og Slottets andre faciliteter. Vi elsker at være her, og jeg er sikker på, at her vil vi falde til ro og blive. Dronninglund er en rigtig dejlig by, slutter Bent Christensen.