Kirke-Kalle har her sat sig på skuldrene af Malthe Maagaard og Nikolaj Madsen. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Kirke-Kalle og detektiverne

Utraditionel børne- og familiegudstjeneste i Dronninglund Kirke

19. september 2019 kl. 08:03

DRONNINGLUND: Det var en anderledes børne- og familiegudstjeneste, der onsdag eftermiddag fandt sted i Dronninglund Kirke. Kirke-Kalle, der bl.a. er kendt fra Ramasjang, var nemlig på besøg, og så sker der altid uventede ting. Han havde således inden gudstjenesten nået at gemme en række ting, og sammen med ham skulle børnene så være detektiver og hjælpe med at finde tingene. Det lykkedes heldigvis ved fælles hjælp, ligesom der også var tid til at synge sammen.

Bagefter var der aftensmad til alle. Det var der ingen, der kunne være i tvivl om, for allerede under gudstjenesten bredte der sig en herlig duft af spagettisovs.

Det var sognepræst Hanne Svensmark, der stod for den lidt anderledes gudstjeneste.

Annonceret indhold

Nyeste