Livet her

Idrætsdag på Brønderslev Gymnasium

06. september 2018 kl. 11:57

Brønderslev Gymnasium har holdt idrætsdag, og gymnasiet oplyser, at dagens hovedoverskrift var fysisk aktivitet og gode sociale relationer.

Dagen var bygget op omkring to halvlege: om formiddagen prøvede eleverne forskellige aktiviteter ude i byens mange idrætsforeninger, og om eftermiddagen dystede klasserne på tværs af klasser og årgange. Efter strabadserne blev bedst udklædte klasse og samlede vinder kåret.

- Formålet med idrætsdagen var at give alle elever en oplevelse af idrættens mangfoldighed. Og det blev i år tydeligt med så forskellige discipliner som yoga, rugby, discodans og kampsport, for blot at nævne et par stykker, skriver Brønderslev Gymnasium, der også melder om, at den gode stemning fortsatte på skolen, hvor 2.o havde lavet festlig fredagscafe, der fungerede som optakt til en begivenhedsrig weekend med Brønderslev Marked.

Annonceret indhold

Nyeste