Livet her

Holtet-damer fik point

Men holdet ligger stadig sidst med to point for syv kampe

13. september 2019 kl. 08:39

HOLTET: Kvindeserie Vest-damerne fra Holtet IF høstede torsdag sæsonens andet point i syv kampe, da det hjemme blev 1-1 mod midterholdet fra Skive IK.

I en tæt affære med mange tilbud i begge ender bragte Mette Søndergaard værterne i front efter 12 minutter. Holtet havde i denne periode godt tag i Skive, der kom til kort mod et velspillende HIF-forsvar.

Efter pausen fik gæsterne bedre tag i spillet. Midtvejs skabte Freja Hattesen balance i opgøret, der understregede, at Holtet har mere at byde på end bundplaceringen antyder.

Holdet har dog stadig fem point op til stregen og en negativ målscore på 14.

Annonceret indhold

Nyeste