Der er harmonikatræf i Serritslev 21. september. Arkivfoto: Bo Lehm
Livet her

Harmonikatræf i Serritslev

Det bliver 11 timers underholdning med 15 forskellige harmonikaklubber

17. september 2019 kl. 16:03

SERRITSLEV: Lørdag 21. september er der harmonikatræf i Vendelbohallen i Serritslev fra klokken 12 til 23.

Det oplyser Else Nørnberg fra De Glade Musikanter.

- Vendelbohallen afholder det årlige harmonikatræf i Serritslev for 21. gang. Glade mennesker, god musik og højt humør vil igen kendetegne årets populære Harmonikatræf i Serritslev, idet 15 harmonikaklubber og solister på skift vil gå på scenen og spille de mest fornøjelige melodier fra deres repertoirer, skriver hu.

Harmonikagrupperne kommer fra store dele af Jylland og Fyn og musikken leveres af: Christian Boeriths fra Asaa - Harmonikaklubben Skelageren fra Aalborg - Birgit og Gunner, Trækfuglene fra Djursland – De 2, Lene Madsen og Jørgen Sejer fra Herning - Gandrup Harmonikaklub - Landsby-Musikanterne fra Præstbro - Æ Wæjstenwind fra Fjerritslev - Volstrup Harmonikaklub - Nelli og Preben fra Vissenbjerg- Go-Jawten fra Biersted - Vindstyrke 15 fra Tårs - Flauenskjold Harmonika Orkester - Thorup Spillemænd - Tørvebisserne fra Moseby og De Glade Musikanter fra Brønderslev. Tre af dem er nye grupper.

I alt ventes der deltagelse af ca. 125 glade harmonikaspillere og andre folk.

Træffet indledes kl. 12 med åbningstale, og derefter bliver der 11 timers underholdning af meget høj karat med sang og dans til glade harmonikatoner.

Vendelbohallen byder på gratis sildebord fra kl. 12 til 13.

- Harmonikatræffet er en af de største musikbegivenheder i Serritslev, og der forventes igen i år et stort fremmøde, oplyser Else Nørnberg.

Det er 21. gang der afholdes harmonikatræf i Vendelbohallen, og samtidig er der 20 års jubilæum i gruppen De Glade Musikanter.

Annonceret indhold

Nyeste