Der skal synges til gudstjeneste med Vendsyssel Gilde - og en af sangene er en salme oversat til vendelbomål i dagens anledning. Arkivfoto: Peter Mørk
Livet her

Gudstjeneste på vendelbomål

Vendsyssel Gildet har fået oversat en salme til formålet

01. oktober 2018 kl. 09:23

JERSLEV: 10. oktober kan man opleve en gudstjeneste på vendelbomål i Jerslev Kirke.

Vendsyssel Gildet står bag, og den tidligere domprovst, Arne Mumgaard fra Løkken, står for gudstjenesten.

Jerslev Kirkes kor medvirker også, og de skal blandt andet synge en salme, der er oversat til vendelbomål til lejligheden. Det er tradition i Vendsyssel Gildet, at man hvert år har en gudstjeneste på vendelbomål og i den anledning får oversat en salme til vendelbomål, det sørger Kristian Jensen fra Hjallerup for.

Denne gang er det salmen "Dybt hælder året i sin gang", der er oversat til vendelbomål.

- Det er i år første gang, at vi overlader salmen til Jerslev koret, men der er så mange ægte vendelboer deri, så den skal de have lov at synge med på, siger Kurt Bering, bestyrelsesmedlem i Vendsyssel Gildet.

Gudstjenesten er åben for alle interesserede, og bagefter er der socialt samvær i Jerslev Forsamlingshus.

Annonceret indhold

Nyeste