Banegårdspladsen i Brønderslev er under forandring.
Livet her

Grønt lys til flere højhuse - to nye syv etagers bygninger på vej

01. september 2023 kl. 15:02

Snart begynder arbejdet med at bygge to nye højhuse på Banegårdspladsen i Brønderslev.

Forleden gav byrådet grønt lys til, at byggeriet kan gå i gang.

I de to højhuse i syv etagers højde skal der etableres 48 familieboliger i et samarbejde mellem Dansk Boligbyg A/S og Boligselskabet Nordjylland.

Familieboligerne er almene boliger og er mellem 70 og 117 kvadratmeter fordelt på mellem 2-, 3- og 4-værelseslejligheder.

Ud over de to højhuse skal der også bygges en bygning i to etager.

Det ventes at byggeriet går i gang senere på året.

Det ventes at byggeriet går i gang senere på året.

Det er meningen, at der i stueetagen skal være nogle funktioner, der skaber aktivitet i byen. Det kan eksempelvis være i form af en dagligvarebutik, en café, et motionscenter eller et kulturelt tilbud.

Men det ligger endnu ikke fast, hvad det bliver til.

Som en del af planerne spærres Nørregade for gennemkørende biltrafik mellem Bredgade og Grønnegade. Trafikken vil i stedet blive ledt ind over Banegårdspladsen.

Annonceret indhold

Nyeste