Mange børn har gennem tiden haft deres skoleliv på Thise Skole, hvor der bliver gensynsfest 28. september. Arkivfoto: Henrik Louis
Livet her

Gensynsfest for 60 årgange

Godt 550 tidligere elever på Thise Skole har allerede tilmeldt sig til festen

18. september 2019 kl. 10:03

THISE: Det er planer om en stor gensynsfest på Thise Skole 28. september, hvor elever fra rigtig mange årgange kan deltage. Det oplyser Jens Egon Jensen og Helge Stadsvold, der begge er tidligere elever på skolen.

- Det er nu 10 år siden, at vi holdt den første gensynsfest på Thise Skole, hvor vi havde inviteret 48 årgange. Denne gang er det lykkedes at finde klasserepræsentanter til 60 årgange. Vi har taget udgangspunkt i elevernes konfirmationsår, så dem der er konfirmeret i 2014 er de yngste elever. Herefter er der fundet en klasserepræsentant i alle årgange tilbage til dem, der er blevet konfirmeret i 1954. Det er endvidere lykkedes at finde otte elever, der er endnu ældre, som er tilmeldt festen. Festens ældste deltager er en 93-årig dame, der stiller op til gensynsfest. oplyser de.

Et skolefestudvalg på ni personer har taget initiativ til gensynsfesten.

- Vi har arbejdet med projektet i et års tid i samarbejde med Thise Lokalhistoriske Arkiv. Ligeledes er festen blevet til i tæt samarbejde med Thise I.F. og Manna-Thise Multihal, det er dem der lægger personale til og laver de fysiske rammer for festen. Thise Lokalhistoriske arkiv holder åbent hus, og her er der lavet en udstilling omkring de tre skoler fra gamle dage.

Elever på Nordre Skole samt Tagmark Skole også er inviteret. Disse skoler blev nedlagt først i tresserne, og eleverne blev overflyttet til Thise byskole. Det er ikke nødvendigt med tilmelding, hvis man gerne vil være med til gensyn på skolen, her er man meget velkommen til bare at møde op.

Festen starter kl. 15 på Thise Skole hvor der bliver en lille officiel åbning af skolefesten. Herefter kan man mødes med gamle skolekammerater og hygge sig.

- Skolebestyrelsen sørger for, at man kan få sig en forfriskning og lidt mad. Herefter bliver Thise Lokalhistoriske Arkiv åbnet kl. 16. Spisning og skolefest starter kl. 18.

Det bliver musik og dans med Brønderslev-orkestret Hoop og Festgranti med DJ Nikolaj Stadsvold.

Festen slutter kl. 2, hvor der bliver mulighed for at sige på gensyn om ti år.

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt godt 550 elever til festen om aftenen, og skulle der være nogen der endnu ikke har tilmeldt sig kan det endnu lade sig gøre i sidste øjeblik.

Annonceret indhold

Nyeste