Livet her

Fyraftens-akvarel på Dronninglund Kunstcenter

Workshop: Erfaren og dygtig akvarelmaler holdt masterclass for interesserede på Dronninglund Kunstcenter

28. september 2021 kl. 08:00

I forbindelse med den aktuelle udstilling på Dronninglund Kunstcenter, hvor man bl.a. kan opleve værker af nogle af Nordens bedste akvarelmalere, blev der i sidste uge tilbudt fyraftens-akvarel under overskriften ”Leg med pigmenter og vand”.

Der var gratis adgang for alle med lyst til at prøve kræfter med pigmenternes frie leg i vandet, og det var der mange, der benyttede sig af. Interessen for akvarelmaling er stor. Det fremgår også af besøgstallet på Kunstcentret, hvor der dagligt er mange besøgende.

Akvarelmaling er en svær kunstart, men heldigvis var der kvalificeret hjælp at hente ved workshoppen, idet den professionelle billedkunstner, Karin Lykke Groth, var tilknyttet som underviser. Hun udstiller selv en række akvarelværker på udstillingen og har stor erfaring både som kunstner og underviser.

De mange deltagere fik under kyndig vejledning lavet en række malerier og fik mange gode råd og tricks med hjem om, hvordan man arbejder med de til tider drilske og flydende farver.

Kunstcentret har på tilsvarende vis afholdt flere workshops for elever i folkeskolen, efterskolen og gymnasiet.

Annonceret indhold

Nyeste