Livet her

Friluftsliv for familier

Mad over bål og overnatning i telt

12. september 2018 kl. 14:08

BRØNDERSLEV: Den nye aktivitetsgruppe i Brønderslev, Byens Børn, har haft sit andet arrangement. Det var en overnatning i telt for børn og voksne ved Vildmosemuseet.

30 deltog, og der blev lavet mad over bål, og børnene fik også mulighed for at prøve en økse, en sav og at snitte med dolk.

Idéen med den ny gruppe er at lave nogle forskellige aktiviteter for børnefamilier, som er gratis, og hvor man ikke skal melde sig til men bare kan dukke op. De trækker på forskellige foreninger og kræfter i lokalområdet, og emnerne for arrangementerne er meget forskellige.

Det næste bliver en fotodag, hvor en billedkunstner og en fotograf lærer fra sig. Det bliver lørdag 20. oktober.

Byens Børns første arrangement var en dag med leg og aktiviteter i Hedelund Rhododendronpark - her kom omkring 800 mennesker. Gruppen hører under Borger9700.- Møller

Annonceret indhold

Nyeste