Fluerne kommer med posten

De fleste af os kender til problemer med fluer. De er irriterende og sætter sig på os og på maden. I landbruget er det endnu værre. Hvis man ikke bekæmper dem, kan man ikke gå gennem en svinestald med åben mund. Det er så generende, at man er nødt til at gøre noget, og her greb man tidligere til giftsprøjten. Det behøver man ikke mere, for et lille familieejet firma har specialiseret sig i biologisk bekæmpelse af fluer. Miljøfluen, hedder virksomheden, der ligger på Kildedalgårdsvej syd for Try ved Dronninglund og ejes af Tannie Andersen.

- Firmaet startede helt tilbage i 1993 i Gandrup af Thomas Olesen. Han startede med at opformere gyllefluer til bekæmpelse af stuefluer og stikfluer i stalde hos landmænd. Senere kom snyltehvepsene til. Jeg var med fra starten, hvor vi gjorde os mange erfaringer med gyllefluerne, og hvad der skal til for at få dem til at leve og vokse sig sunde, så de kan komme ud i stalden og gøre et godt stykke arbejde, fortæller Tannie Andersen. - Produktionsforholdene var små og eksperimenterende. Ingen havde erfaring med at anvende nyttedyrs egenskaber til at bekæmpe fluer. Landmændene enten levede med flueplagen i stalden eller forsøgte at bekæmpe dem med insektmidler, fortæller hun.

- Jeg blev i sin tid ansat til at styre administrationen, for der kom flere og flere kunder til, og de skulle have sendt fluer 6-7 gange årligt. Det var svært at styre, men så fik vi et EDB-system, og så har det bare kørt siden, siger Tanni Andersen, mens hun holder en lille kaffepause med sin datter, Tina Andersen, der er ansat i virksomheden som kommunikationsansvarlig.

Miljøfluen opdrætter fluer. Det drejer sig om gyllefluer og snyltehvepse, der begge er små nyttedyr, der henholdsvis lever af at spise andre fluers larver eller lægge æg i deres pupper. Gyllefluen findes i naturen og er den almindelige stueflues naturlige fjende. Den går også under betegnelsen rovflue, fordi deres larver driver rov på andre fluers larver ved at æde dem. De lever vildt i naturen, men nogle mener, at den blev indført under Anden Verdenskrig fra Amerika. De amerikanske soldater brugte dem i deres latriner.

Når gyllefluen kommer ud i en stald, søger den mod gyllekanalerne, hvor den lægger sine æg. Af disse æg udklækkes larver, og det er netop dem, der bekæmper stuefluens larver, der også lever af gyllen.

- Vores gyllefluer pakkes på et stadie, hvor fluerne endnu ikke er klækket fra deres pupper, og derfor ikke flyver væk eller tager skade af at blive pakket. De pakkes i perforerede poser, hvor der også er en vis mængde fødemateriale, fortæller Tannie Andersen.

Poserne sendes med posten ud til landmanden, der blot skal åbne posen og placere den i en beholder, der følger med.

- Der skal bruges en pose til 100 kvm stald. Det er meget simpelt, for landmanden abonnerer på fluerne, som vi sender til ham efter en fastlagt plan, fortæller Tannie Andersen.

Snyltehvepsen, der formerer sig ved at lægge sine æg i fluepupper, egner sig ikke til svinestalde, men til kvægstalde med dybstrøelse. De pakkes i lufttætte bægre med en lille mængde beskyttelsesmateriale. De er så små, at de næsten ingen ilt behøver under transporten.

- Bægeret med snyltehvepse tømmes direkte i dybstrøelsen, fortæller hun.

Tina Andersen er vokset op med fluer.

- Jeg har stået her, siden jeg var 13 og pakket fluer. Da foregik det med håndkraft. Det var små kasser med fluer, vi sendte, men nu sender vi jo kæmpe kasser afsted, fordi landbrugene er blevet meget større, og det kræver flere fluer, fortæller hun og indrømmer, at det dengang af og til var svært at forklare, hvad forældrene lavede.

- Når jeg sagde, at de lavede fluer, troede de fleste, at det var til fiskeri, men så måtte jeg forklare dem, at det var rigtige fluer, og at vi ikke gik rundt og fangede dem med et net. Når vi indsamler dem, er de på et stadie, hvor de er æg, larver og pupper, fortæller Tina Andersen, mens vi bevæger os rundt på virksomheden. Af hensyn til smittefaren er det ikke muligt at se selve produktionen, men pakkerummet vises gerne frem. Her er man netop i fuld gang med at pakke fluer, der samme dag skal sendes ud til landmændene.

- Vi kører efter SPF-reglerne, som svineavlerne også følger, fortæller Tannie Andersen og fortsætter:

- Vi har milliarder af fluer i vores stald. Selve opformeringen er egentlig ret lavpraktisk. Vi sætter nogle kasser fyldt med foder ind til dem. Heri lægger fluerne så deres æg. Der er mange fluer, men de er fredelige, og vi går gerne ind til dem, for de skal jo passes som andre dyr. De må ikke blive for varme eller kolde, og så skal vi sørge for, at de får ædt alt det foder, vi lægger ind til dem, fortæller hun og understreger, at det er billigere at bruge gyllefluer end gift.

- Der er jo kommet mange afgifter på giften. Desuden kommer man ikke problemet til livs med gift, for fluerne bliver bare resistente, og så er man lige vidt. Vores metode er effektiv også i længden, siger hun og viser kølerummet frem.

- Her kan snyltehvepsens larver komme på køl. Det kan de sagtens klare. De går i dvale, og så kan de ligge der, til de skal sendes ud til landmændene, siger hun.

Der skal produceres mange fluer, for firmaet sender efterhånden gyllefluer og snyltehvepse af sted til landmænd i hele Danmark og store dele af Norden og Europa. Her i landet bruger 90-95% af svineavlerne i dag gyllefluer til at bekæmpe fluer, så man må sige, at det er blevet en succes og kommet for at blive.

Fremtiden for den familieejede virksomhed synes sikret, da datteren allerede er involveret i virksomheden.

- Ja, jeg kan godt se mig selv som leder, men i øjeblikket er det min mor, der er chef. Jeg har bestemt lyst til en gang i fremtiden at drive firmaet videre, slutter Tina Andersen.