Livet her

Fake news og digital dannelse

Filosofiprofessor Vincent Hendricks gæstede Brønderslev Gymnasium og HF

25. september 2018 kl. 10:00

BRØNDERSLEV: Eleverne på Brønderslev Gymnasium og HF fik torsdag 20. september besøg af filosofiprofessor Vincent Hendricks.

Han er til daglig leder Center for Information og Boblestudier Vincent Hendricks og var inviteret til Brønderslev for i en fællestime at give eleverne et kritisk blik på internettet, fake news og digital dannelse.

Brønderslev Gymnasium oplyser, at eleverne blandt andet blev klogere på, hvordan internettet bliver brugt.

- Videste eleverne, at fem kæmpestore tech-virksomheder står for 90 pct. af aktiviteten på internettet? Det gør de nu. Kun 10 pct. af al trafik på hele internettet går ikke gennem Google, Facebook, Twitter, Instagram og Youtube. Og i den mere kuriøse afdeling ved eleverne også nu, at 10 pct. af verdens båndbredde bruges på porno, mens kun én promille bruges til politisk debat, oplyser Brønderslev Gymnasium og HF.

Eleverne blev også klogere på, at når man ikke betaler for at bruge sociale medier, så er det brugeren, der er varen.

- Vores opmærksomhed, vores forbrugsevne og vores holdninger er en attraktiv vare for meningsdannere og kommercielle virksomheder. Det er der ifølge Hendricks ikke noget forkert i, hvis bare vi som brugere af de sociale medier er bevidste om det. Og ikke bare gør, som alle andre gør på nettet. Kritiske og bevidste brugere af nettet er afgørende for, at tilfældigheder ikke pludselig kommer til at sætte en forkert dagsorden. Desværre viser Hendricks undersøgelser, at der i øjeblikket er alt for mange, der blindt følger hvad andre gør og mener på nettet: uden at sætte sig ind i, om det er rigtigt eller forkert, lyder det fra gymnasiet om oplægget.

Vincent Hendricks rundede fællestimen af med at opfordre eleverne til at finde den kritiske bevidsthed frem med det samme, som for at rette op på de skader, som professoren mente hans egen generation havde forvoldt ved ikke at være kritiske nok.

Annonceret indhold

Nyeste