Indretningskonsulent Kristina Gade Sørensen og ejendomsmægler Mads Vestergaard arbejder sammen om at optimere hussalget. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Få hjælp til de små og store detaljer ved indretningen, når du skal sælges dit hus

BOLIGMARKEDET: Mads Vestergaard bolig tilbyder sælgere hjælp af indretningskonsulent

26. april 2021 kl. 10:15

Der er gang i boligsalget i øjeblikket, men på trods af det er Mads Vestergaard bolig i Dronninglund klar til at optimere salget. Han har netop indgået samarbejde med indretningskonsulent Kristina Gade Sørensen om at skabe en ny måde at præsentere et tomt hus på. Med hjælp fra Svanekjær Møbler i Aabybro og Erik Andersen & Søn i Dronninglund skaber hun en ny måde at præsentere boligen på, når den skal sælges.

Kristina Gade Sørensen er uddannet indretningskonsulent og er stifter af RUMfornemmelse. Hun indretter den tomme ejendom med møbler m.m. Herved bliver ejendommen præsenteret bedst muligt og får et mere hjemligt udtryk, så potentielle købere i højere grad kan forestille sig at bo netop dér.

- Det skaber en bedre køberoplevelse, når huset vises frem, fortæller Mads Vestergaard.

- Formålet med samarbejdet er at skabe en salgsfremmende effekt af de boliger, vi får til salg. Når man skal sælge sin bolig, kan det ofte være svært at vide, hvor man skal sætte ind for at gøre den attraktiv for mulige købere og dermed få et potentielt hurtigere salg. Førstehåndsindtrykket betyder meget, når køberne kigger på deres nye hjem. De skal kunne se muligheder og forestille sig det gode liv i netop denne bolig. Det er her Kristina kommer ind i billedet. Som erfaren boligstylist kan hun se boligen med en købers blik. Hun kan herefter give konkrete råd om, hvordan boligen kan gøres klar til køberne. Det kan være små forbedringer som en gang maling og måske omrokering eller udtynding af møbler, siger Mads Vestergaard.

- Det virker, og jeg har faktisk konkrete eksempler på, at sælger har fået en bedre pris for boligen, efter at Kristina har været på besøg, slutter Mads Vestergaard.

Annonceret indhold

Nyeste