Sebastian Luther (14) bringer Team Ø på 3-0. Resultatet blev en overbevisende sejr på 5-1. Foto: Privatfoto
Livet her

Det kører for Team Østvendsyssels U 13 drenge

03. april 2021 kl. 08:00

De dygtige fodboldspillere fra Team Østvendsyssels U13 drenge i Liga 2 mødte ubesejrede op til kampen mod Hjørring FK på udebane, og kampen ændrede ikke på denne status.

Allerede fra kampens start viste Team Ø’s offensive spillere, at de var kommet til Hjørring efter en sejr, og hjemmeholdets målmand blev afprøvet flere gange i kampens første minutter.

18 minutter inde i kampen sparker Mikkel Kristensen et perfekt hjørnespark direkte ind på pandebrasken af Marius Hjørnet Kristensen, som bringer Team Ø på 0-1.

10 minutter senere var Mikkel Kristensen på spil i højre side. Hjemmeholdets forsvarsspiller var chanceløs i løbeduellen mod den hurtige kantspiller, og Team Ø kunne gå til pausen med stillingen 0-2.

Kort tid inde i anden halvleg bringer Sebastian Luther Team Ø på 0-3 med et drømmehug, og det skulle ikke blive det sidste fra Team Ø, for små ti minutter senere var holdets højre back, Oscar Jensen, gået med frem, og da han modtog bolden 10 meter uden for feltet, sendte han den via overliggeren ind bag en chanceløs Hjørringkeeper til 0-4.

7 minutter før slutfløjt bliver Mikkel Kristensen sendt i dybden, og med en fræk finte trækker han forbi målmanden og scorer sikkert til 0-5.

I kampens døende sekunder reducerede Hjørring til slutresultatet 1-5.

Annonceret indhold

Nyeste