Arkivfoto
Livet her

Demensuge med aktiviteter

03. september 2018 kl. 12:03

BRØNDERSLEV: Alzheimerforeningen og TV2 står bag kampagnen "Husk livet" i uge 36. Baggrunden er stadig, at alt for mange danskere ikke ved særlig meget om demens - og håbet er, at programmerne igennem ugen vil øge forståelsen for demens og forhåbentligt få mange flere til at melde sig som Demensvenner.

I Brønderslev Kommune er man klar med bl.a. demensvenlig middag, demensvenlig gåtur og personlige foredrag med en praktiserende læge og en pårørende for at støtte op om kampagnen. Borgmester Mikael Klitgaard deltager selv i den demensvenlige middag:

- Demens er en alvorlig sygdom, og den er desværre stadig tabubelagt. Det vil vi som kommune gerne gøre noget ved, for demens rammer mange mennesker, både den syge og deres pårørende. Da sygdommen netop rammer så mange, er det vigtigt, at vi i samfundet bliver bedre til at indrette os demensvenligt. Jeg er derfor glad for, at vores kommune er med i projektet.

Selv byder han velkommen mandag 3. september, når der på café Cox serveres demensvenlig middag til inviterede borgere med demens og deres partner. Det sker kl. 18.

Annonceret indhold

Nyeste