Ensemblet kommer til at spille for fyldte stolerækker - alt er nemlig udsolgt i spilleperioden.
Livet her

Borgerscenen er klar med 46+1

01. maj 2017 kl. 05:31

Aalborg Teater har lørdag 6. maj premiere på sæsonens Borgersceneforestilling "46 + 1" på Mindste Scene.

De fleste af os har 46 kromosomer.

Men det hænder en sjælden gang imellem, at der dannes et helt særligt foster med 47 kromosomer.

Det kalder vi, med de 46, for en "kromosomfejl", og de mennesker, der lever med de 47, betegner vi som mennesker med Downs syndrom.

Med forestillingen "46 + 1" vil Aalborg Teater skabe oplæg til debat, oplyse, præsentere dilemmaer og stille spørgsmål.

Hvis vi ikke møder og omgås radikalt anderledes udgaver af det at være menneske, truer det vores egen evne til rummelighed, til at være socialt inkluderende og til at skabe plads for alle.

Oplev en forestilling, hvor der er plads til forskellighed og til at være anderledes, en forestilling der giver stof til eftertanke, er vedkommende og sætter store spørgsmål i perspektiv - kort sagt dokumentarisk teater med noget på hjerte.

I forestillingen medvirker Jill Laursen, Hanne Hylander, Sune Holm, Janne Georgsen, Lotte Ipsen, Jonas Nielsen, Christian Jørgensen, Peter Kjær samt skuespiller Martin Ringsmose, der også står for iscenesættelsen.

Scenograf på forestillingen er David Gehrt

"46 + 1" spiller frem til og med 12. juni - og allerede inden premieren er der alt udsolgt u hele spilleperioden.

Aalborg Teater arbejdes derfor i øjeblikket på at genopsættte forestillingen i den kommende sæson.

Borgerteater er en nu genre i dansk teater. Formen sigter ikke på at lade de medvirkende spille en rolle sådan som den uddannede skuespiller gør det, men derimod på at lade borgeren medvirke i forestillingen som "ekspert" i sin egen hverdagsvirkelighed.

På borgerscenen medvirker borgerne dermed i kraft af deres autentiske biograf, alder, erhverv, erfaring eller andet, og den kunstneriske kvalitet ligger ikke i borgernes evner som skuespiller, men i forestillingernes iscenesættelsesmæssige koncept.

Annonceret indhold

Nyeste