Pernille Axelsen Band spiller i Hjallerup på torsdag. Privatfoto
Livet her

Band fejrer udgivelse med musik og vin

Pernille Axelsen Band byder på release og naturvinsmagning i Hjallerup Idrætscenter

25. september 2019 kl. 09:02

HJALLERUP: Torsdag 26. september klokken 19.30 kan man opleve release og naturvinsmagning med Pernille Axelsen Band i Hjallerup Idrætscenter.

Det oplyser Pernille Axelsen, der er sanger og sangskriver. Bandet består desuden af Andreas O’Carroll på guitar, Christian Thrane på bas, Andreas Bek Mortensen på tangenter og Jens Axelsen på trommer.

Bandet har debutudgivelse med to singler. “Lige før solopgang” udkommer 26. september, mens “Hende som danser for dig” udkommer 3. oktober.

Til aftenen i Hjallerup spiller bandet, og man kan samtidig smage på fem forskellige slags naturvine.

Pernille Axelsen er opvokset i Elling ved Frederikshavn, men er nu bosat i Hjallerup. Hun beskriver bandets musik som iørefaldende og original kvalitets pop/rock, som rummer poesi på dansk og har kant os sødme, lys og mørke.

Pernille Axelsen har studeret rytmisk sang på Nordjysk Musikkonservatorium.

Annonceret indhold

Nyeste