Livet her

Adventstur med naturvejlederne

01. december 2021 kl. 12:05

Julehyggen indfandt sig i den grad, da naturvejlederne indbød til det traditionsrige adventsarrangement i Naturskolen i Lunken. Naturvejlederne konstaterede, at antallet af deltagere var mindre end de forrige år, og det var alle tilfredse med grundet coronasituationen.

- Vi håber, at vi kan vende tilbage til det sædvanlige deltagerantal næste år, oplyser naturvejlederne.

Der blev samlet mos, lav, kogler og andet til fremstilling af juledekorationer.

- Det våde vejr ødelagde på ingen måde den gode julestemning, og da deltagerne vendte tilbage til Naturskolen, var der fyret op i brændeovnen, og deltagerne gik med stor kreativitet i gang i de forskellige juleværksteder. Julestemning fik et ekstra løft, da repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening stod klar med varm gløgg, saft til børnene og varme æbleskiver, oplyser de.

Annonceret indhold

Nyeste