Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

Åbent Hus i bordtennisklub

Brønderslev Bordtennis byder indenfor og vil gerne have flere i alderen 60+ til at spille i klubben

04. september 2019 kl. 14:03

BRØNDERSLEV: Nu kan lokale seniorer holde både krop og hjerne i form med bordtennis. Det oplyser Brønderslev Bordtennis, som fremover tilbyder bordtennis til alle over 60 år i forbindelse med satsningen ”Bat 60+” fra DGI Bordtennis og BordtennisDanmark.

De holder åbent hus mandag 9. september klokken 19, hvor man kan prøve at spille med og kan låne udstyr.

- Fremover tilbyder Brønderslev Bordtennis bordtennis til alle lokale seniorer uanset niveau og tidligere erfaringer med idrætten. Træningen er tilrettelagt og tilpasset +60ernes dagsrytme og livsstil, og sikrer plads til hyggeligt samvær før, under og efter træningen, skriver BI Bordtennis i en pressemeddelelse.

Spillet kan varieres i tempo og intensitet.

- Samtidig er det sociale en stor del af spillet, og der vil blive taget godt i mod nye spillere, så du får lyst til at blive hængende og komme igen, skriver de.

Bordtennisspillere over 60 år har de senere år strømmet til de danske klubber, hvor 60 procent flere er kommet til bare de seneste to år. Tendensen forventes at fortsætte de kommende år.

Annonceret indhold

Nyeste