Livet her

200 unge til koncert med Niels Lan Doky

29. september 2021 kl. 13:34

Brønderslev Kulturskole har haft koncert med jazzpianisten Niels Lan Doky, som 200 unge fra de tre skoler i Brønderslev hørte.

Souschef i Kulturskolen, René Krone, melder om en god oplevelse.

- Vi kørte jo koncerten to gange, hvor i alt ca. 200 unge fra overbygningen på Søndergades Skole, Hedegaardsskolen og Skolegades Skole var med. De unge tog rigtig godt imod musikken i den time, som hver koncert varede, oplyser han.

René Krone betegner det som nogle superfede koncerter, hvor publikum fik hørt en masse jazz - musik, som måske er lidt uvant for de fleste i den alder.

- Samtidig fortalte Niels Lan Doky og hans to vildt dygtige musikere om deres karriere, og om, hvordan de arbejdede med deres materiale. Fx. spillede de to numre fra hitlisterne: Et Dua Lipa nummer og et Olivia Rodrigo nummer, som de så havde lavet om til jazznumre, oplyser han.

Det var det nationale kompetencecenter for skolekoncerter, Levende Musik i Skolen (LMS), der sammen med Kulturskolen havde arrangeret koncertoplevelsen.

Annonceret indhold

Nyeste