De 30.000 kroner er blevet overdraget til lokale kirker, som forestår formidlingen af julehjælpen.
Livet her

Foreninger donerer stort beløb til julehjælp

20. december 2023 kl. 19:01

Lions Club Hals (herrerne) og Lions Club Hals Sophie Hedvig (damerne) har doneret 30.000 kroner til julehjælp i lokalområdet i Gl. Hals Kommune. 

Pengene er tjent via diverse aktiviteter, blandt andet har Lions Club Hals Sophie Hedvig for nyligt afviklet et julemarked, hvor indtægterne var øremærket formålet.

Præsidenten for Lions Club Hals Sophie Hedvig, Helena Sif Ericson, overdrog på vegne af de to Lions-klubber i onsdags midlerne til repræsentanter for de lokale kirker, som forestår formidlingen af julehjælpen.

Hjælpen er rettet mod værdigt trængende børnefamilier i den tidligere Hals Kommune. I foreningernes lokalområde er der 42 familier med i alt 75 børn, som får økonomisk støtte i år. 

Annonceret indhold

Nyeste