Det sker

Vingård i Brønderslev byder på rosésmagning

27. juni 2021 kl. 14:00
Opdateret 01. juli 2021 kl. 14:28

Der er rosésmagning i vinmarken på Nygårdsminde Vingård 3. juli kl. 16.

Det er årets første vinsmagning i vinmarken, og der er flere arrangementer senere i juli og i august.

- Vi skal smage et bredt udvalg af skønne rosévine, oplyser vinbonden Gitte Lunde Andresen.

- Kristian Jepsen fra Vinspecialisten i Brønderslev vil tage os med hele turen fra det fornuftige køb frem til verdens vel nok dyreste rosé. Vi skal naturligvis også smage de mest lokale rosé’er fra Nygårdsminde Vingård: Rosévin, mousserende rosé og sød rosé. Selvfølgelig bliver der også mulighed for at se på vinmarkerne og gå rundt på egen hånd.

Vinbonden vil også fortælle om vindyrkning i Danmark.

Skulle vejret ikke være med arrangementet, rykkes det ind til vinbaren med udsigt til vinmarkerne.

Der er også to andre smagninger i vinmarken: Bobler og Champagne 17. juli og Alle Nygårdsminde vine med tapas 7. august.

Tilmelding og betaling er nødvendig på forhånd.

Annonceret indhold

Nyeste