- Kom indenfor og oplev fortidens monstre, opfordrer museumsinspektør Johanne Baggesen. PR-foto
Det sker

- Værs'go, kom ind og mærk frygten for mørket på din egen krop på Dorf Møllegård

UDSTILLING: Fredag 28. maj åbner udstillingen ”Gys - væsener i mærket”, hvor man sættes tilbage til tiden før elektricitet. Til dengang natten var MØRK og vores forfædre troede på alskens mørkevæsener.

20. maj 2021 kl. 20:10

DORF: - På vores nye udstilling skal publikum selv opleve og mærke den frygt for de mærke nætter, som bonden oplevede i det gamle bondesamfund. Dengang hvor monstre og magi ikke bare var fantasi og eventyr og lyset hørte dagen til og hvor natten helt mørk. Og hvor fantasien havde frit spil i mørket.

Det siger museumsinspektør Johanne Baggesen om den nye udstilling ”Gys - væsener i mørket”, som åbner fredag 28. maj.

På udstillingen kan man gå på opdagelse i folkesagnenes verden og møde nogle af de fantasivæsener, som skræmte vores forfædre fra vid og sans.

Udstillingen ”Gys - væsener i mørket” fortæller om hvad man var bange for i nattens mørke for et par hundrede år siden. Og man skal bevæge sig rundt i den mørke udstilling med en fakkel, hvis man vil se noget. PR-foto: Jacob Papsø

- Publikum udstyres med en fakkel og skal famle sig gennem en række mørke rum, hvor åmanden lurer - ham, der hvert år krævede et menneskeoffer. Og møde ellefolket og helhesten, mens hvide damer og forbrydere hvileløst vandrer rundt i natten, siger Johanne Baggesen.

Udover at møde fortiden beskæftiger udstillingen sig også med gysets biologi og psykologi - trukket op til nutiden af gyserforsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet, som har lavet en række korte film, der fortæller, hvorfor vi frivilligt opsøger gyset og andre ting, der er designet til at fylde os med frygt, angst og væmmelse.

- Som gyserforsker er jeg spændt på udstillingen, som er helt unik i dansk kontekst. Det er godt set, at man kan bruge gysereffekter til at give publikum en tidsrejse til en tid, hvor monstrene kom frem når solen gik ned. Faktisk peger forskningen på, at vi danner stærkere minder, når vi er skræmte ... og måske lærer bedre, siger Mathias Clasen.

Udstillingen åbner for indbudt publikum fredag 28. maj - og for alle lørdag 29. maj, hvorefter den kan opleves frem til 12. december 2021.

Gyserforsker Mathias Clausen har været med til at lave udstillingen og fortæller bl.a. om hvorfor vi mennesker i almindelighed tiltrækkes af gys og frygt. PR-foto
Annonceret indhold

Nyeste