Arkivfoto: Peter Broen
Livet her

Square dance sæson er i gang

Der er plads til flere, både begyndere og øvede

15. september 2018 kl. 16:23

BRØNDERSLEV: Brønderslev Square Dance Forening har indledt deres ny sæson, og klubben oplyser, at der er plads til flere dansere.

De danser hver tirsdag klokken fra 19 til 21.45 på Hedegårdsskolen i Brønderslev.

- Kom og prøv, de tre første øveaftener er gratis, så du har mulighed for at se om det er noget for dig. Squaredance kan danses af alle lige fra ung til ældre, bare kom som du er og kom gerne alene, da der altid er nogen at danse med. Vi danser hovedsageligt til countrymusik men alt godt musik kan bruges. Dansen styres af en såkaldt caller/ instruktør der bestemmer de trin og begreber, der danses, skriver Jørn Christensen, der er formand for Brønderslev Square Dance Forening.

Dansen foregår inddelt i niveauer, så der er både begynderdans og et hold for de mere garvede.

- Man går altid glad hjem fra en danseaften. Squaredance er livsglæde tilsat musik, og det er stærkt vanedannende, melder formanden.

Annonceret indhold

Nyeste