Stae-Vester Hassing Samråd ønsker at synliggøre adgang og stiforbindelser til områdets naturdestinationer. Som her i Aslundskoven. Foto: Allan Mortensen
Livet her

Samråd med planer

10. februar 2021 kl. 07:07

Stae-Vester Hassing Samråd går 2021 i møde med en række projekter i støbeskeen. Et af dem er et digitalt bykort, der skal synliggøre områdets natur samt angive sammenhængen mellem byområder og destinationer som Aslundskoven, Teglværkssøen, Rimmerskoven og Limfjorden. Samrådet har søgt midler til at få designet et kort og til at få udarbejdet skilte. Projektet udføres i et samarbejde med Vester Hassing Borgerforening, Rimmerskovens Laug, Vester Hassing Vandværk og lokale lodsejere. Desuden er der et igangværende samarbejde med de samme aktører om at søge midler til etablering af stiadgange mellem Vester Hassing, Bærhaven i Rimmerskoven, Limfjorden og Aslundskoven.

Ifølge Stae-Vester Hassing Samråd er der et stort ønske fra byens borgere om bedre adgang og opholdsmuligheder ved Limfjorden. Her er spulefeltet, som er ejet af Aalborg Havn i spil. Håbet er, at der i samråd med kommunen og Port of Aalborg kan findes en løsning, så det bliver muligt at bruge området som et rekreativt offentligt areal med eksempelvis bade- og fiskebro.

Annonceret indhold

Nyeste