Salmesang for de små
Sang og dans i kirken med efterfølgende kaffe i graverhuset
ØSTER HASSING: Øster Hassing Kirke danner dette efterår atter ramme om babysalmesang. Det sker første gang 27. september, hvor der i tre kvarter synges, danses og leges med de små.
Seancen fortsætter i graverhuset med kaffe og hygge. Kirkesanger Charlotte Kongsbak står for undervisningen og Else Tranholm hjælper til.
Arrangementet begynder klokken 9.30.