Livet her

Så længe jeg lever…

01. februar 2019 kl. 07:52

Der var gode muligheder for at lufte sangstemmerne, den forgangne onsdag i sognegården i Vester Hassing. Her var der inviteret til koncertforedrag med fokus på John Mogensens forunderlige karriere på godt og ondt.

Under overskriften, ”Så længe jeg lever” serverede de tre musikere, Klaus Thrane, Peter Søvad og Ole Sloth et både morsomt og indlevende musikalsk portræt af en af tidernes største danske entertainere. Evergreens fra såvel tiden med Four Jacks som den glorværdige solokarriere i 70’erne var på repertoiret. Og undervejs blev der fortalt om Mogensens inspirationskilder og baggrunden for de ofte stærke tekster. Det hårde liv med alkoholproblemer og angst blev også belyst på en aften, hvor omkring 70 tilhørere havde fundet vej til sognegården.

Koncerten var arrangeret af Vester Hassing Menighedsråd og blev trakteret med en let anretning.

Annonceret indhold

Nyeste