Det sker

Så kom Allan endelig til byen

KONCERT: Allan Olsen gav i fredags en særdeles vellykket koncert på scenen i skulpturgården på Dronninglund Kunstcenter

20. juni 2021 kl. 06:00

Vores hverdag er heldigvis så småt begyndt at vende tilbage nu, hvor de fleste restriktioner er fjernet, og mange af os er blevet vaccineret.

Derfor kunne koncerten med den nordjyske sanger og sangskriver, Allan Olsen fra Frederikshavn, endelig gennemføres i fredags med et års forsinkelse. Den skulle nemlig have været afholdt i juni sidste år, men coronaen bevirkede, at den måtte aflyses. De fleste af de 300, der havde købt billet sidste år, valgte at beholde billetten, så koncerten var på forhånd udsolgt.

Koncerten var arrangeret i et samarbejde mellem Kunstcentret og Dronninglund Borgerforening, og der var fra både arrangørers og gæsters side stor tilfredshed med, at det nu igen er muligt at afvikle koncerter. Det blev heller ikke ringere af, at Allan Olsen var i topform, vejret fint og omgivelserne helt fantastiske.

Inden koncerten havde knap 100 gæster spist en lækker menu i Kunstcentrets Café.

Annonceret indhold

Nyeste