D. 19. marts er der hosekræmmermarked i Hals.
Det sker

Så er der igen hosekræmmermarked i Hals

01. februar 2023 kl. 06:00

Hals Turistforening har efterhånden tradition for afvikling af såkaldte hosekræmmermarkeder. Søndag d. 19. marts går det løs igen. Denne gang danner Hals Skolehal ramme om det hyggelige tiltag, der desuden har for vane at tiltrække masser af gæster. Der er gratis entré for besøgende, der kan se frem til at gå på opdagelse blandt masser af stande.

Hosekræmmer er i øvrigt et gammelt dansk udtryk baseret på omvandrende forhandlere af især hjemmestrikket uldtøj. De var ofte jyder, der solgte deres varer til københavnske grossister. Uldtøj er sandsynligvis at finde blandt varerne på markedet i Hals. Og jyder kommer der helt sikkert. Men ellers er der udsigt til alverdens smukke effekter på en dag, hvor der også bliver mulighed for at hygge sig i caféen.

Stande kan reserveres ved henvendelse til Hals Turistforening. Markedet løber af stablen mellem kl. 10.00 og 16.00.

Annonceret indhold

Nyeste