Der er fint drikkevand i Øster Brønderslev. Arkivfoto
Livet her

Ny vandmålere må vente

Drikkevandet i Øster Brønderslev er fint

01. maj 2018 kl. 03:41

ØSTER BRØNDERSLEV: Spørgsmålet om nye, elektroniske vandmålere til forbrugerne i Øster Brønderslev Vandværk er udsat. Der var på dette års generalforsamling en del debat, og konklusionen var, at spørgsmålet udsættes til næste års generalforsamling.

Vandværket leverer fint vand. I juli var der tilsyn fra kommunen på vandværket/boringer, rentvandstank. Alt er godkendt, fortæller en glad formand, Alfred Møller.

Der er i 2017 udpumpet 104.333 kubikmeter vand vand til forbrugerne, og der er brugt 1915 kubikmeter vand til filterskylning.

Fire nye forbrugere er tilsluttet vandværket, mens to målere er sløjfet. Det er nu 572 forbrugere.

Der er blandt andet lavet en del fornyelse af ledningsnettet på Poldervej. I oktober var der service på vandværket/boringer. Alt er justeret og i fin orden. Der blev samtidigt monteret ny hovedmåler. Efterfølgende er en boring renset og der blev monteret nyt borerør i rustfri stål. Det gamle er galvaniseret rør som kan tæres.

- Efterårets megen regn gjorde at nogle målerbrønde var fyldt med vand enkelte steder var låget skudt ovenud. Der var derfor besvær med aflæsning. Der var forbrugere som fik en slem overraskelse idet deres anlæg var utæt og forbruget havde været betydelig højere end det skulle være.

Der er nye regler for prøvetagning hos forbrugerne. Man må ikke lade vandet løbe inden prøven tages. Det er EU-regler. Kvaliteten er ikke altid den bedste. Derfor skal man ikke drikke det første vand, når der ikke har været forbrug for eksempel natten over. Brug det til blomstervanding, lød opfordringen fra Alfred Møller.

Alle prøver fra afgangshane på vandværket og hos forbrugerne samt boringskontrol ligger alle indenfor anførte kravværdier.

Alfred Møller, Kjeld Andersen og Poul Erik Jensen blev alle genvalgt.

Bestyrelsen opfordrer til at alle forbrugere får afprøvet og fundet deres stophaner ved huset.

Annonceret indhold

Nyeste