Motor Mille lægger 19. oktober vejen forbi Hals. PR-foto Foto: Allan Mortensen
Livet her

Motor Mille indtager Hals

Kendt figur fra DR’s børneunivers underholder I Hals Skoles boldsal

22. september 2019 kl. 13:51

HALS: Hele Danmarks drengepige, Motor Mille, alias Mille Gori, lægger 19. oktober vejen forbi Hals.

Det er formentlig de færreste voksne, der kender noget til pigen med fletninger og kedeldragt, men hun er et stort hit blandt de yngste. Motor Mille holder til i DR’s børneunivers. Hun bor på Ramasjang-øen sammen med Onkel Reje, bamsen Bruno og alle de andre karakterer. Men i ny og næ lægger Motor Mille vejen forbi haller og butikstorve for at underholde børn og barnlige sjæle.

Sparekassen Vendsyssel og dens to lokale fonde står bag besøget og således er der gratis adgang til arrangementet. Billetter kan afhentes i afdelingerne i Vester Hassing, Ulsted og Hals fra torsdag 3. oktober.

Forestillingen løber af stablen i Hals Skoles boldsal og begynder klokken 10.

Annonceret indhold

Nyeste