Det sker

Mini-festival i naturskønne pletter

01. juni 2023 kl. 19:11
Opdateret 02. juni 2023 kl. 09:11

Mini-festivalen Freedom Tour præsenterer talentfulde og etablerede bands og solister, og det kan igen i år opleves i Nordjylland.

Den frivillig-drevne minifestival kommer til Løkken og Hellum, oplyser de i en pressemeddelelse.

Freedom Tour blev sat i søen i 2021, som en alternativ måde at genstarte musiklivet i Danmark efter pandemien. 

Hovedformålet med festivalen er at skabe en lille kulturel mødested, hvor kunst og musik styrker fællesskabet. 

Nordjysk sangskriver og prisvindende nordisk indie-folk

På dette års Freedom Tour kan man opleve prisvindende norsk indie-folk fra trioen Ævestaden, nordjysk singersongwriter poesi fra album-aktuelle Oskar Krusell, samt dansk-sproget rock fra bandet Eks-mænd. 

Derudover kan man gå på opdagelse i interaktive kunstværker fra Maja Fagerberg og Cat Eyed People, eller nyde en kold øl i den danske sommervarme.

Arrangementet er støttet af Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune, Region Nordjylland, Sparekassen Danmark Fonden Jerslev og Koda Kultur.

Det kan opleves på Løkken Moleleje onsdag 2. august kl. 18 og i Hellum Møllesø torsdag 3. august kl. 18.

Annonceret indhold

Nyeste