Det smukke baneanlæg er 16 år gammelt, men den nye golfklub overtog driften af Dronninglund Golfklub for 10 år siden. Det skal fejres med en fest 20. april.
Det sker

Lokal golfklub fejrer 10-års jubilæum: Sådan fejrer de det

09. april 2024 kl. 19:00

Tiden går hurtigt, og det er nu 10 år siden, den nye golfklub overtog driften af Dronninglund Golfbane.

- Den tidligere golfklub drev banen i seks år, så vores baneanlæg er nu 16 sæsoner gammelt. På samme måde som mennesker får golfbanen mere karakter med alderen, siger baneejer Morten Jensen og golfklubbens formand Heidi Selmer Pedersen samstemmende.

- Der har været bump på vejen, men i et formidabelt samarbejde har vi løst de udfordringer, der er opstået. Dette beror i høj grad på en kæmpe indsats fra bestyrelsen og det store korps af frivillige, som giver et uvurderligt bidrag til Dronninglund Golfklubs succes, fortsætter Morten Jensen.

- Det er bestemt værd at fejre Dronninglund Golfklubs 10-års jubilæum med en fest. Det kan godt være, at golfen er det vigtigste, men vi må ikke glemme det sociale. Vi skal også huske at hygge sammen, siger formanden.

- Derfor har vi fået skruet en god fest sammen med super underholdning og musik, slutter Heidi Selmer Pedersen og opfordrer medlemmer med ledsagere til at deltage i festen lørdag 20. april.

Annonceret indhold

Nyeste