Johnny Madsen Tribute spiller i BAS 21. september. ?Privatfoto
Livet her

Johnny Madsen Tribute i BAS

Koncert med fem erfarne folk fra det nordjyske musikermiljø

18. september 2019 kl. 09:03

BRØNDERSLEV: Lørdag 21. september kan man opleve en hyldest til Johnny Madsen og hans sange i BASaren i Brønderslev. Her spiller Johnny Madsen Tribute.

Det oplyser Arne Mogensen fra BAS.

- Det er fem erfarne folk fra det nordjyske musiker-miljø, som igennem mange år har arbejdet sammen i mange forskellige sammenhænge, der står på scenen. De havde længe gået og snakket om at lave noget sammen, og da de alle fem tilbage i 2015 ved et tilfælde kom til at snakke om Johnny Madsen, så var de enige om, at det var den vej projektet skulle gå, oplyser han.

Bandet består af Lasse Thomsen (forsanger og guitarist), Anders Yssing Jensen (guitar og kor) og Morten Klyver (tangenter og kor), Finn Møgelmose (trommer) og Michael Lindblad (bas).

Blandt Johnny Madsens kendte sange er ”Færgemanden”, ”Jim & Joe” og ”Johnny the blues”.

Annonceret indhold

Nyeste