Snorre Kirk Quartet giver koncert i Brønderslev 6. august. Foto: Jazz9700
Det sker

Jazzkoncert med international musiker i Brønderslev

01. august 2021 kl. 10:00

Jazz9700 byder i samarbejde med Det Musiske Hus på en koncert med Snorre Kirk Quartet i Den Runde Pavillon 6. august.

Det oplyser Niels Persson fra Jazz9700.

- Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og karakteristiske solister og med et skræddersyet repertoire, hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland, oplyser han.

Snorre Kirk har tidligere vundet JazzSpecial Prisen for årets udgivelse og har to gange været nomineret til Danish Jazz Awards.

Han har udgiver flere albums og har optrådt på nogle af verdens førende jazzfestivaler i Europa, USA og Asien.

- I foråret 2020 udkom Snorre Kirks sjette album, ”Going Up”, der med sit drivende swing og farverige kompositioner udgør Snorre Kirks mest ambitiøse og personlige projekt til dags dato, oplyser Niels Pehrsson.

Orkestret består af Klas Lindquist på saxofon, Calle Brickman på piano, Anders Fjeldsted på bas og Snorre Kirk på trommer.

Koncerten indgår i Jazz9700 lille jazzfestival med seks koncerter på fire måneder.

Koncerten begynder kl. 19.30, og dørene åbnes kl. 19.00.

Billetter bestilles på billetten.dk, jazz9700.dk, billet@jazz9700.dk eller telefon 21 12 06 06.

Annonceret indhold

Nyeste