Privatfoto
Livet her

Hypnose på scenen i BAS

Få overrasket dine øjne og hjerne, når der er hypnose på scenen i Brønderslev

10. september 2018 kl. 14:55

BRØNDERSLEV: 15. september kl. 20 besøger Martin Castor BASaren i Nørregade. Det oplyser BAS (Brønderslev Amatør Scene) i en pressemeddelelse.

- Martin Castor er den eneste i Skandinavien som mestrer både scenehypnosens kunst samt moderne mentalisme til fingerspidserne. Han har optrådt til hundredevis af shows i Danmark, og 15 lande over hele verden, oplyser de.

Han har optrådt på tv og for erhverv, og skoler, universiteter, til privatfester og kommercielle events. Han har også været konsulent på tv-programmet Fuckr med dn hjerne på DR3.

- Han har som eneste dansker optrådt som hypnotisør i Las Vegas på en af de store kasinoscener, og i 2018 optræder han ved flere lejligheder i både Los Angels og igen i Las Vegas med både hypnose og mentalisme. Han er ikke en tryllekunstner, det er slet ikke hans baggrund. Men han er yderst begavet når det kommer til kropssprog, hypnose, fysisk og psykologisk manipulation, kunsten at kunne forvirre på flere planer, ubevidst påvirkning og en ordentlig portion humor. Derudover er han en af de bedst certificerede og højt uddannede instruktører der er i Europa indenfor hypnose, og en meget benyttet Keynote Speaker på de allerstørste Internationale hypnosekonferencer, oplyser BAS i pressemeddelelsen.

Martin Castor besøgte for nogle år siden også Brønderslev, og BAS melder, at der var underholdning og overraskelser for øjne og hjerne. I 2016 blev han kåret til at være blandt de 12 bedste i verden på verdens største hypnosekonference i Las Vegas.

Annonceret indhold

Nyeste