Det sker

Generalforsamling og frokostjazz

06. juni 2021 kl. 06:00

Efter mange måneders musikalsk tørke er der nu lys forude. Hjallerup Musikforening genoptager aktiviteterne 12. juni, hvor der først holdes generalforsamling på kroen, hvorefter der bydes på frokostjazz i Kulturhuset. Her vil de populære Limfjordens Sønner spille glad jazzmusik i et par timer.

Der er stadig krav om coronapas eller negativ covid-19 test, som ikke er mere end 72 timer gammel.

- Vi har nu endelig fået hævet forsamlingsforbuddet, vaccineret brede grupper og har lært at undgå smitte med covid-19, så med store smil og glade stemmer håber vi på, at rigtig mange vil støtte op om Hjallerup Musikforening, når vi nu efter et års musisk og social hungersnød endelig igen kan mødes omkring live-musikken, siger formand Charlotte Hove.

Første koncert bliver 25. juni i Anlægget med Tørfisk. Senere følger Tim Christensen og Sweethearts.

Annonceret indhold

Nyeste