PR-foto
Livet her

Filmen "Book Club" vises i BAS

04. september 2018 kl. 15:42

BRØNDERSLEV: Filmen "Book Club" kan i denne uge ses i BASbio i Brønderslev. Filmen spiller onsdag, torsdag, fredag og søndag alle dage kl. 19.

Diane (Diane Keaton) er lige blevet enke efter 40 års ægteskab, Vivian (Jane Fonda) nyder uforpligtende forhold til sine mange mænd, Sharon (Candice Bergen) arbejder sig igennem en årtier lang skilsmisse og Carols (Mary Steenburgen) ægteskab er i krise.

Men alt dette ændrer sig, da de fire veninder læser den berygtede roman "50 Shades of Gray" i deres bogklub. Nu skal det næste kapitel i deres liv være det bedste og sammen tager de på en humoristisk rejse, der byder på nye romancer og gammel kærlighed.  

Filmen er båret af et cast fyldt med Oscar-vindende legender, men selv er den unge filmproducent Bill Holderman på helt ny grund i rollen som instruktør. Holderman står ligeledes bag filmens manuskript, der er udarbejdet i samarbejde med hans ven og kollega Erin Simms.

Der er en ekstra forestilling med filmen torsdag kl. 14 hvor Ældresagen giver en kop kaffe.

Annonceret indhold

Nyeste