Den Skaldede Pædagog kommer forbi og underholder de yngste. PR-foto
Livet her

Børnenes Dag i Gandrup

Underholdning og aktiviteter for børn i forbindelse med byfesten 17. august

01. august 2019 kl. 15:42

GANDRUP: Der er lagt op til en lørdag med både musik, underholdning og leg, når der 17. august er børnedag hos Gandrup Sportsklub. Det sker som et led i byfesten, der hele ugen frister med et væld af tilbud.

Børnedagen skydes i gang kl. 9 med åbning af hoppeborgen. Siden bydes på underholdning med såvel Onkel Reje som Den Skaldede Pædagog og Skansespillet. Sidstnævnte synger uddrag af sommerens friluftsstykke, Alice i Eventyrland.

Arrangementet byder endvidere på uddelingen af den såkaldte Hjulmand-pris til årets ungdomsspiller i Gandrup Sportsklub.

Annonceret indhold

Nyeste