Poul Krebs er en af dem, der spiller på Bålhøj Festival. Arkivfoto: Bente Poder
Det sker

Bålhøj Festival holdes på en dag

18. juni 2021 kl. 09:00

Bålhøj Festival 2021 kommer til at foregå på en dag, nemlig lørdag 7. august, og ikke over to dagde, som det tidligere blev overvejet.

- Som restriktionerne er aktuelt, bliver det som sædvanligt en en-dags festival, oplyser Bålhøj Festival i en pressemeddelelse.

Musikken leveres af Poul Krebs, Lord Siva, The Blue Van, Jonah Blacksmith, Kellermensch, Telus, KDZ, HUNNID22 og Dirty Frank.

Øster Brønderslev Borgerforening står bag Bålhøj Festival.

Mette Rask fra musikgruppen, der står bag valg af musikken, peger på, at der sikkert ikke er ret mange, der kender alle navnene, men at der som sædvanligt vil der være mange positive og overraskende musikalske oplevelser. Samtidig opfylder Bålhøj Festival også et par af sine formål gennem i alle årene, nemlig at nordjyske musikere skal være en god del af programmet, samt at også ny musik og unge musikere får en mulighed for at optræde.

På hjemmesiden for Bålhøj Festival - www.fowli.dk – og på Facebook vil musikerne blive præsenteret i tiden op til festivalen.

Billetter Billetter kan købes på Bålhøj Festivalens hjemmeside www.fowli.dk, men først fra 24. juni klokken 10.

På grund af restriktioner, som de ser ud lige nu, er antallet af billetter nemlig begrænset, ligesom publikum er delt i to adskilte sektioner.

Man har i år har været nødt til at droppe det sædvanlige ranch-område med de mange børneaktiviteter, og der derfor er der i år heller ikke gratis adgang for børn.

Annonceret indhold

Nyeste