Alexander Oscar optræder på Bålhøj Festival. Privatfoto
Livet her

Alexander Oscar spiller på Bålhøj

Meget lyttet ungt musikere er det fjerde navn, der er klar på årets Bålhøj Festival

01. marts 2019 kl. 09:52

Ø. BRØNDERSLEV: Bålhøj Festival er klar med endnu et navn til plakaten for årets festival, som finder sted i Øster Brønderslev lørdag 10. august.

Det er den unge danske sangskriver Alexander Oscar, der med rekordfart og med stor international opmærksomhed hurtigt har etableret sig som en af de mest spændende popartister. Det skriver Bålhøj Festival i en pressemeddelelse.

- For nylig udsendte han sit debutalbum “Highs & lows”, der er kulminationen på tre års arbejde, med sange indspillet i Danmark, Sverige, Tyskland og England. Med nummeret “Number” etablerede Alexander Oscar sig i 2018 på den danske musikscene med et brag - og med mere end 20 millioner streams er det en af årets mest spillede sange på både streaming og radio. Den nyeste single “Complicated” har cementeret hans position, og med mere end tre millioner streams efter den første måned har vi kun set starten på det, der kan blive en international succes og et nyt dansk eksporteventyr, oplyser festivalen.

Alexander har netop spillet sit første udsolgte headline-show i København og kigger nu frem mod en omfattende sommerturné i Danmark og udlandet.

De øvrige navne på Bålhøj indtil nu er Johnny Madsen, Skinz, Dør nr. 13, og senest 1. april er alle navne meldt ud.

Annonceret indhold

Nyeste