’Stafet for Livet’ afvikles også i år i Dronninglund, men i en blanding af digitalt og fysisk fremmøde. Privatfoto
Livet her

Stafet for livet på en helt ny måde

08. marts 2021 kl. 06:00

- Kræft er ikke forsvundet, bare fordi vi har en pandemi hængende over hovedet. En ud af tre danskere vil få kræft inden de fylder 75, og mange der lever med kræft er ekstra udsatte i øjeblikket. De skal passe ekstra meget på sig selv.

Det siger Lone Møller, der er forperson for Stafet for Livet i Dronninglund.

- Og derfor er der al mulig grund til at vi også arrangerer Stafet for Livet i år - men bare på en ny måde, som tager de hensyn, der nu en gang skal tages, siger hun.

- Vi ved desværre ikke, hvordan sommeren kommer til at se ud, så vi har besluttet at Stafetten kommer til at være anderledes i år. Vi er blevet meget inspireret af de stafetter, der blev afholdt på en corona-sikker måde sidste år, og så har vi kigget på alle de arrangementer, der er blevet afholdt virtuelt. Dronninglund Stafetten bliver i år en blanding af online streaming af ceremonier og aktiviteter, og så hold, der har base et selvvalgt sted. Og der bliver masser at glæde sig til, siger Lone Møller.

Man kan læse mere på Stafet for Livets facebookside eller på www.stafetforlivet.dk/dronninglund - eller man kan ringe til Lone Møller på telefon: 22637414

Stafet For Livet afholdes 4. september 2021.

Annonceret indhold

Nyeste