Elever er klar til fysisk skole på fuld tid

Denne uge er noget særligt for de store skolelever i 5. til 8. klasse på Hedegårdskolen i Brønderslev. Fra starten af denne uge kunne skolen nemlig vende tilbage til fuldt hus med samtlige elever i skole hver dag, også de elever i 5. til 8. klasse, som i en længere periode har været i hjemmeskole en uge og fysisk skole en uge på skift.

Og det er der mange, der har glædet sig til - herunder Sofie Skamriis og Josefine Libak fra 6.a.

- Jeg glæder mig. Jeg har virkelig savnet at komme i skole hver dag og være sammen med vennerne, fortalte Josefine Libak i ugen op til.

- Jeg tænker, det bliver hårdt, men også sjovt, sagde Sofie Skamriis.

Perioden med undervisning skiftevis en uge hjemme online og en uge fysisk på skolen er nu ellers gået godt nok.

- Men når det er over 100 dage, så er det træls, mener Josefine Libak, der har holdt tal på dagene med online-skole.

- Det er rigtigt hårdt at sidde hele dagen, oplever hun.

Sofie Skamriis peger på, at lærerne har gjort meget for at lave forskellige aktiviteter, så man ikke hele tiden skal sidde ved computeren. De har fx bagt og været ude at fotografere.

- Men vi er der alligevel meget, konstaterer hun.

Det faglige oplever de begge har været helt fint ligesom i fysisk skole. Faktisk har det den fordel, at der er mindre larm i timerne, påpeger Josefine Libak.

- Men jeg har nu også savnet det lidt, smiler hun.

Før 50:50 ordningen var der en periode, hvor eleverne var i hjemmeskole på fuld tid. Da der blev åbnet op for fysisk skole hveranden uge, var det også en glæde for de to elever - men faktisk var de glade for, at de ikke skulle gå direkte fra ren hjemmeskole til fuld skole.

- Det er rigtigt dejligt, at man ikke skulle direkte i skole. Det er hårdt at komme i skole igen og vænne sig til at stå tidligt op, men det har også været rigtigt rart, husker Josefine Libak.

Ikke samme føling

Lærer Susanne Weinkouff Sørensen har 6.a til flere forskellige fag. Hun glæder sig også over at få børnene tilbage på fuld tid.

Og så glæder hun sig også over, at hun nu kan planlægge undervisningen på lang sigt.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med at planlægge lidt længere frem. Vores planer lang tid frem er blevet ødelagt igen og igen. Derfor har vi lavet dem kortere, fortæller Susanne Weinkouff Sørensen.

Hun har selvfølgelig gjort sig mange erfaringer med onlineundervisning - en af dem er, at man ikke kan have samme føling med børnene, fordi hun ikke får den umiddelbare feedback, der normalt er i et klasselokale.

- Det er svært at vide på afstand, om man rammer dem. Jeg har godt nok savnet den feedback, fortæller hun.

Også den løse snak og den hurtige sjove bemærkning, der kan være i et klasselokale, har svære kår over en onlineforbindelse og gennem mikrofon.

- Man mister den dér føling, som er det vigtigste at have. Mange giver udtryk for, at de trives, og det er dejligt, og vi har selvfølgelig haft snakket over nettet. Men det er svært at læse kropssprog, fortæller Susanne Weinkouff Sørensen, der giver som eksempel, at der er meget lettere at spotte, at en elev er nedtrykt, hvis man ser dem på gangen.

Også hun oplevede det som rigtigt godt, da eleverne fik lov at komme i skole hveranden uge - og også hun var glad for den bløde start, hvor man ikke gik fra ingen skole til fuld skole i et hug.

- Det var hårdt at komme tilbage i rytmen med madpakke og vækkeur, der stod på noget helt andet efter at have været i corona-mode. Men det var mega fedt, fortæller hun.

En ting, der har været særligt træls for 6.a, er at deres lejrskole skulle have fundet sted i dette skoleår. Det kunne så ikke lade sig gøre.

Elever påvirkes forskelligt

Egentlig kunne man have gået i gang med fuldt fremmøde for 5. til 8. klasse allerede i torsdags, men det var praktisk ikke til at nå at få til at hænge sammen på Hedegårdsskolen, hvor det drejer sig om et stort antal elever. Det hele skulle lige på plads med testkapacitet, logistik og den slags. Men nu er man altså kommet endnu et skridt tættere på normale tider.

Der er dog stadig ting, der bærer præg af coronaen.

- Vi må ikke blande klasserne, når vi eksempelvis har valgfag på tværs. Idræt kan vi ikke have på årgangen, det bliver klassevis, fortæller skoledistriktsleder Christian Bak.

Der er også en plan for, hvor hver klasse må være i frikvartererne og hvor børnene i SFO’en skal være.

Hele set-uppet med coronatest er lavet sådan, at elever over 12 år har mulighed for at blive testet to gange om ugen.

- Ungdomsskolen har stået for at hyre og uddanne podere, fortæller Christian Bak.

Langt de fleste har valgt at bruge den mulighed, andre foretrækker at blive PCR-testet i fritiden.

Skolen har også støttet sig til Sundhedsplejen i kommunen, hvor de har fået råd og hjælp, når der var tilfælde af corona, og elever skulle sendes hjem. Det er sket rundt regnet ti gange på skolen.

Set i bakspejlet har det seneste år været noget specielt for skolelederen og skolen.

- Jeg tror, jeg har haft det som alle andre - det har været et underligt år og et underligt forløb, konstaterer Christian Bak - og roser i næste åndedrag børn, forældre og lærere for at tage det som et vilkår.

Hvordan det underlige år har påvirket børnene, er det svært at sige noget entydigt om.

- Der er ligeså forskellige svar, som der er børn. For nogle børn har det at sidde hjemme givet ro og har været rart. Nogle profiterer af det. Men langt de fleste vil gerne møde frem, fortæller Christian Bak.

Han peger på, at det bliver spændende at se, hvordan det bliver for børnene at finde ind i det store fællesskab igen.

- Det kommer vi til at følge tæt.

Det kan være det med at indgå i grupper, ligesom evnen til at gå i skole skal i gang igen - herunder elevernes evne til at arbejde i den arbejdsuro, der kan være i en klasse.

Og så er der nogle elever, der trives bedst i deres eget selskab.

- Hvordan er det, vi får samlet dem op igen, så de kommer tilbage i fællesskabet? Det er en opgave, siger skoledistriktslederen.

Også Christian Bak er glad for at få fuldt hus på skolen igen.

- Det er dejligt. Selvfølgelig har vi lært rigtigt meget om onlineundervisning, og der er også noget positivt i det, men det at have et samlingspunkt og arbejde med et fællesskab som klasse er svært at arbejde med online, konkluderer han.

Han glæder sig også til, at alle de ansatte kan mødes igen - det har de ikke kunnet længe.

- Vi glæder os til, at det bliver hverdag.