Annonce

Guide: Sådan kommer du godt fra start, når du springer ud som selvstændig

Når du planlægger at tage skridtet og starte selvstændig virksomhed, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt. Herunder følger en række gode råd til dig, der ønsker en succesfuld start på dit iværksættereventyr.

Virksomhedsprofil 19. februar 2021

Det er ikke nemt at springe ud som selvstændig, da det kræver hårdt arbejde, dedikation og en god portion is i maven. Alligevel er der meget, du kan gøre, hvis du vil have succes, når du starter selvstændig virksomhed.

Nøglen til den succesfulde virksomhed ligger blandt andet i forberedelsen. Jo grundigere du har forberedt dig, desto større sandsynlighed er der for, at du får succes som selvstændig. I de nedenstående afsnit finder du en række gode råd, du kan benytte dig af.

Vælg den rigtige virksomhedsform

Før du starter virksomhed, skal du beslutte dig for, hvilken virksomhedsform du vil starte. Hvis du blot ønsker at prøve kræfter med din egen virksomhed, kan det være en god idé at starte en personligt ejet mindre virksomhed eller enkeltmandsvirksomhed.

Du bør dog være opmærksom på, at du hæfter med din personlige formue ved disse virksomhedsformer. Ønsker du begrænset hæftelse, bør du i stedet starte et kapitalselskab i form af et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Her har du samtidig den fordel, at du kan starte et holdingselskab i samme omgang. Holdingselskabet ejer anparter eller aktier i datterselskabet, hvilket er en selskabskonstruktion, der er en lang række fordele forbundet med.

Du behøver ikke en forretningsplan

Selvom du nok har hørt, at du bør have en konkret forretningsplan, er det ikke altid en god idé. Dette er primært nødvendigt, hvis du planlægger at finansiere opstarten gennem et banklån eller ved at hive en investor ind.

Har du ikke brug for en kapitalindsprøjtning, er det ikke altid nogen god idé at udarbejde en forretningsplan. Du ved sjældent, hvordan virksomheden kommer til at udvikle sig, før du har startet den, hvorfor det kan være svært at lægge en strategisk plan, før du har den fornødne erfaring.

Find en primær indtægtskilde i starten

Selvom du har et klart mål med, hvor du gerne vil hen med din virksomhed, er det ikke sikkert, at du når derhen med det samme. I visse tilfælde kan det betyde, at du ikke opnår en indtægt, der gør, at du kan forsørge dig selv.

Det kan derfor være en god idé at finde en indtægtskilde, der kræver mindre arbejde, og måske ikke er lige så spændende, men som kan dække dine udgifter, indtil du når frem til målet med din forretning.

Nem Advokat

Stationsparken 26.2, 2600 Glostrup

Telefon:
70 20 41 61
E-mail:
info@nemadvokat.dk
Website:
https://www.nemadvokat.dk/
Annonceret indhold

Nyeste